2023 Riesling “Alte Reben” – Hauck
Original price was: 85.00 kr..70.00 kr.Current price is: 70.00 kr..
Riesling-druerne høstes fra 40 år gamle stokke, plantet i kalkholdige jorde omkring Ensheim. Efter nænsom presning fermenteres vinen i temperaturkontrollerede ståltanke, hvor den bevarer sin sprødhed og frugt. Vinen lagres på sit fine bundfald i kortere tid for at give ekstra dybde og mundfølelse, men uden at miste sin friskhed. Ingen fadlagring – ren terroir og druens karakter i front.
Elegant og mineralsk Riesling fra 40 år gamle vinstokke – livlig, saftig og parfumeret.
Beskrivelse
Der er noget særligt over vin fra gamle vinstokke. Rødderne er dybere, smagen mere koncentreret og udtrykket mere nuanceret. Haucks 2023 Riesling “Alte Reben” er ingen undtagelse.
I glasset mødes man af en frisk og parfumeret næse med noter af grønne æbler, solmoden abrikos og et snert af citronverbena. I munden leverer vinen en saftig oplevelse med sprød syre, delikat restsødme og en mineralsk rygrad, der strammer vinen op og gør den både elegant og levende.
Det her er Riesling i balance – præcis som vi elsker den. En vin til fisk, skaldyr, sprøde grøntsager – og naturligvis til lange vinstunder, hvor samtalen flyder, og glasset følger med.